+45 41 40 88 24 mail@ullaschmidt.dk

Om Ulla Schmidt Nielsen

 

Mit navn er Ulla Schmidt Nielsen, uddannet psykoterapeut, coach og mindfulness instruktør.

Jeg udbyder kurser, workshops og samtaler til, at hjælpe dig med at genforbinde dig med din sjæl.

Mit store ønske er at guide og støtte andre mennesker til at finde ind til deres egen indre kerne – der hvor visdommen findes.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker mere viden omkring mine kurser og samtaler.

Vejen til vores indre kerne

 

Jeg ønsker at invitere og inspirere til at gå nye veje.

Jeg ønsker at hjælpe og støtte andre i at finde sit nærvær og sit autentiske selv – der hvor glæde, tryghed og frihed findes.

Jeg tror på, at vi alle er født med vores egen iboende essens, og at vores egen inderste natur har brug for at blive genopdaget og modtage egen-omsorg.

Ved at blive bevidst igennem mindfulness, meditation, øvelser og samtaler er det muligt at vågne op og forbinde sig med helheden.

 

En individuel vej for alle

 

Min overbevisning er, at vi er forskellige som mennesker, og at der er en individuel vej for alle, og jeg respekterer hver enkeltes sandhed her i livet.

Du kan føle dig tryg, når du kommer til mig med dit ønske om forandring – eller betror mig dit barn for en tid.

Du skal vide, at der er års praktisk erfaring og solid uddannelse bag mit løfte. Og du skal også vide, at jeg selv har oplevet, hvordan forvandling kan ske, når spiritualiteten og psykologien mødes.

ULLA SCHMIDT NIELSEN

BAGGRUND

 

Mindfulness Instruktør, v. Heinrich Johansen

Meditation og Mindfulness, v. Henning Daverne

NLP psykoterapeut®, Dansk NLP Institut

NLP Coach, ITS London

Sandplay terapeut, Nordisk NLP Akademi

Kursus i spædbarnsterapi

 

Vejen til dit indre

Se mere om workshoppen

Min egen rejse…

I 2001 startede jeg min rejse med psykologien

Igennem min uddannelse som psykoterapeut fik jeg en solid psykologisk viden, og jeg modtog egen-terapi, som en del af uddannelsen.

Det kickstartede min selvudvikling, og jeg begyndte at få en større bevidsthed om de indre elementer, skyggesider og potentialer, der ligger i mig.

I 2009 blev det fulgt op af mindfulness og meditationen. Det gav mig en træning i den daglige observation af  mine tanker, følelser, handlemåder og mine relationer.

Integration af psykologi og spiritualitet

Denne bevidstgørelse betød, at jeg nu kunne tage ansvar og handle med refleksion i stedet for reaktion. 

Integrationen af hjerte og hoved var begyndt.

Stille og roligt begyndte ”forvandlingen”.

Det var ikke kun mig, der oplevede det, men tilbagemeldinger fra familie, venner og kollegaer understregede min forandring.

 

  • Jeg blev meget mere rummelig og mindre fordømmende
  • Jeg blev mindre irriteret og var ikke mere så hurtig på aftrækkeren
  • Jeg fik øget overblik og oplevede mindre stress
  • Jeg blev bedre til at huske og nåede meget mere på mindre tid
  • Jeg blev bedre til at lytte til mig selv og til at følge det
  • Jeg fik færre bekymringstanker og færre følelsesmæssige udsving.
  • Jeg blev bedre til at være i nuet og bedre til at følge min intuition.
  • Jeg blev bedre til at forstå, rumme og acceptere mine skyggesider

ULLA SCHMIDT NIELSEN

PRIVAT

 

Bor sammen med min mand og 2 børn i Gentofte.

Jeg er meget optaget af mennesker og relationer.

Glæden bruger jeg som kompas i min hverdag.

Jeg tager afsæt i, at vi som mennesker lærer forskelligt.

Jeg tror på, at vi alle er forbundet med den universelle livskraft

Jeg stiller mig til rådighed for den kærlighed, der skal arbejde igennem mig.

Book en samtale

”Det intuitive sind er en hellig gave,
og det rationelle sind er en trofast tjener.

Vi har skabt et samfund,
der hylder tjeneren og har glemt gaven”

Albert Einstein